To medarbejdere til nyt headspace Syddjurs, med lokaler i Rønde
Med ansvar for henholdsvis rådgivning og frivilligmiljø samt outreach og lokal forankring
Vil du være med til at starte headspace Syddjurs op helt fra bunden? Og har du lyst til at skabe et sted, hvor unge kan komme, før problemerne vokser sig større?
Vi søger to engagerede medarbejdere - én på fuldtid (37 timer) og én på deltid (25 timer) - som sammen med centerchef, frivillige, fremskudte medarbejdere og lokale samarbejdspartnere skal opbygge og drive det nye headspace Syddjurs med opstart d. 1. september 2026.
Tilsammen skal I udgøre et stærkt makkerpar med hver jeres primære ansvarsområde:
- Ansvaret for rådgivning og frivilligmiljø (Hovedfokus på driften, samtalerne og kulturen i huset).
- Ansvaret for outreach og lokal forankring (Hovedfokus på workshops, skolesamarbejde og synlighed i kommunen).
Fleksibel time- og ansvarsfordeling: Fordelingen af ugentlige timer (hvem der ansættes på hhv. 25 og 37 timer) samt de specifikke ansvarsområder er fleksibel og vil i høj grad blive tilpasset de rette kandidaters profiler og ønsker. Det afgørende er, at I fungerer som et tæt team; I får et fælles ansvar for centeret, skal kunne arbejde tæt sammen og dække hinanden ind på tværs af rådgivning og outreach, når opgaverne kræver det. Der forventes desuden et tæt samarbejde med de øvrige midtjyske headspaces, hvilket kan give nogle opgave på tværs af de enkelte headspaces.
Om headspace headspace er et gratis og anonymt samtaletilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. Hos os er intet problem for stort eller småt. Vi møder unge på deres egne præmisser og hjælper dem med at sætte ord på det, der fylder. Frivillige er en central del af headspace, og en vigtig del af opgaven bliver at skabe gode rammer for, at de kan lykkes i mødet med unge.
Opgavefordelingen i makkerskabet:
Hovedfokus på rådgivning og frivilligmiljø:
- Sikre god kvalitet i rådgivningen og de ungenære aktiviteter i huset.
- Indgå i samtaler med unge og understøtte frivillige i samtalerne.
- Skabe rammer for før- og eftersparring, faglig refleksion og læring.
- Have det samlede blik for frivilligmiljøet, herunder onboarding, trivsel og fastholdelse.
- Sikre en god forankring i kommunen og styrke det kommunale samarbejde.
Hovedfokus på outreach og lokal forankring:
- Planlægge, koordinere og facilitere workshops, oplæg og events om mental sundhed.
- Skabe kontakt til skoler, ungdomsuddannelser, civilsamfund og lokale aktører i Syddjurs.
- Styrke unges kendskab til headspace og bidrage til den lokale synlighed.
- Deltage i relevante samarbejdsmøder med henblik på at afdække og udvikle samarbejdsmuligheder.
- Opbygge viden om lokale tilbud samt inddrage frivillige i de udadvendte aktiviteter.
Fælles for begge profiler:
- Ansvaret for rekruttering og ledelse af de frivillige.
- At sikre et tæt samarbejde med kommunen og andre lokale aktører på børne- og ungeområdet.
- At bidrage til den daglige drift og dække hinandens områder ved fravær og travlhed.
Vi søger medarbejdere, der:
- Har erfaring med eller stærk motivation for at arbejde med børn og unge og har en relevant uddannelsesbaggrund.
- Kan skabe trygge relationer, har ro i samtaler og møder unge med respekt og varme.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en omskiftelig hverdag.
- Har lyst til at arbejde med frivillige som en bærende del af headspace.
- Har fleksibilitet i forhold til eftermiddags-, aften- og lejlighedsvist weekendarbejde.
- Det er en fordel, hvis du har lokalkendskab til Syddjurs Kommune. For outreach-profilen er kørekort en fordel.
Vi tilbyder en særlig mulighed for at være med fra begyndelsen, når headspace Syddjurs skal bygges op. Du får mulighed for at præge et nyt center, udvikle lokale samarbejder og være med til at skabe et stærkt frivilligbåret fællesskab. Du bliver samtidig en del af en organisation, der er i gang med at styrke onboarding, faglig understøttelse og organisering på tværs.
Vi tilbyder blandt andet:
- En meningsfuld hverdag med unge, frivillige og lokale samarbejdspartnere.
- Undervisning, faglig sparring og supervision.
- Et engageret arbejdsfællesskab med tillid, faglighed og plads til at udvikle praksis.
Interesseret? Stillingernes arbejdstid er henholdsvis 37 timer og 25 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026. Skriv venligst tydeligt i din ansøgning, om du foretrækker fuldtid eller deltid, samt hvilken profil (rådgivning eller outreach) din primære interesse ligger indenfor, og hvordan du ser dig selv indgå i et tæt makkerskab.
Send din ansøgning og CV senest torsdag den 25. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28 i Syddjurs.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte centerchef Anders på af@headspace.dk eller telefon 53610479. Der er telefontid fredag den 12. juni kl. 10-13 og tirsdag den 23. juni kl. 9-12.
Læs mere på www.headspace.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning




