Rådgiver til børnegruppen hos Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg
Ønsker du at gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier i Københavns nordvest kvarter? Og har du lyst til at være med til at udvikle det socialfaglige arbejde på myndighedsområdet i tæt samarbejde med alle de andre gode kræfter, der arbejder i vores område?
Så er det måske dig vi søger.
Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg (DSI NB) distrikt Tagensbo-Holberg søger en ny dygtig og engageret rådgiver til vores børnegruppe. Som rådgiver i børnegruppen vil du primært arbejde med børn i alderen fra 0-10 år og deres familier og gravide, der kan have behov for særlig støtte.
Lidt om os
Distriktet Tagensbo-Holberg er en afdeling i DSI NB. Vi er et stort hus med otte afdelinger, hvor de fem af afdelingerne hver især tager sit geografiske udgangspunkt omkring to skoler og er tværfagligt sammensat. Vores opdeling gør, at vi har et tæt samarbejde med de skoler og andre samarbejdspartnere, der ligger i vores distrikt og kender hinanden godt. Derudover har vi vores eget foranstaltningshus opdelt på Familiebehandling og Kontaktpersoner og Fritid, samt vores styrkede modtagelse.
I DSI NB er vi optaget af at udvikle os og tænke anderledes i, hvordan vi støtter vores børn og unge til bedst muligt at opnå deres potentiale. Vi ønsker at finde bæredygtige løsninger, som fungerer og også er der, når vi ikke længere er til stede i børnenes og de unges liv. Løsningerne skal findes omkring borgernes dagligdag, og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå udenfor. Vi arbejder løsningsfokuseret og med høj inddragelse, og vi har siden 2024 haft en medarbejder, der sammen med sine kollegaer har haft fokus på at udvikle en masse visuelle redskaber til at støtte vores dygtige rådgivere i samtaler med vores børn og unge.
I Tagensbo-Holberg er vi ca. 30 medarbejdere, tværfagligt sammensat, med høje ambitioner, som går op i at finde gode, spændende og kreative løsninger på komplekse problemstillinger – vores familier skal ikke passe ind i en kasse. Vi kan lide at arbejde i makkerskaber, at arbejde tæt sammen med vores udførerkollegaer og lokalsamfundet og er optaget af, at vores børn, unge og deres forældre har en god oplevelse, når de har brug for støtte fra os som forvaltning. Vi vægter deres retssikkerhed højt og ønsker, at vores børn og unge også forstår, hvad der foregår, når de er i kontakt med os. Der er højt til vores faglige loft og plads til nytænkning og projekter.
Vi har desuden et stort fokus på, hvordan vi skaber en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og høj trivsel, og vi synes, at det at kunne grine sammen også er vigtigt.
Vi søger en kollega, der
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne.
Vi ønsker stillingen besat den 1. juli 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Lise Vinten på 51 83 80 71 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 51 18 57 30.
Se også vores rekrutteringsvideo, og lær mere om os som arbejdsplads.
Ansøgningen skal være på én side, og CV vedlægges.
Søg via linket senest tirsdag den 19. maj 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 21.5. om formiddagen.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning

- er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant baggrund
- gerne har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne med området for udsatte børn og unge
- tænker innovativt og i muligheder og tør være kreativ
- kan arbejde selvstændigt og fælles – systematisk og tværfagligt – og som bruger sine kolleger til sparring
- har gode samarbejdsevner
- kan planlægge og strukturere sit arbejde, så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
- kan bevare overblikket, handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes, end forventet
- proaktivt søger mod at tilegne sig nye kompetencer og hjælper andre med at udvikle deres
- et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
- et arbejdsmiljø, der er opmærksom på såvel den enkeltes trivsel som gruppens
- et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
- en arbejdsplads, hvor man kan byde ind med nye tanker og med højt til loftet
- et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
- en bred vifte af materiale til at understøtte dig i børneinddragelse
- en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer
- kantineordning, der er kåret som Danmarks bedste i 2021