Ny søgning

Fodlænkeafdelingen Aalborg, tjenestested i Aarhus, søger en fast medarbejder til teamet samt 2 barselsvikarer

Er du god til at arbejde med mennesker og har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?

Vi søger en engageret og ansvarlig kollega til en nyoprettet fast fuldtidsstilling med opstart den 1. maj 2026 samt 2 tidsbegrænsede barselsvikarer fra den 1. juni 2026. Stillingerne indgår i fodlænkeafdelingens samlede vagtstruktur med både hverdags-, weekend- og helligdagsvagter.



Dine ansvarsområder

  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed
  • Iværksættelse af afsoning
  • Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
  • Socialfagligt arbejde omkring klienters problemstillinger under afsoning
  • Diverse afgørelser under afsoningen – herunder om løsladelse
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
  • Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid


Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller har lignende relevant uddannelse
  • Du er fagligt velfunderet og kan bevare roen i konfliktsituationer
  • Du har brugt din uddannelse i praksis
  • Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, herunder at lave vurderinger
  • Du formulerer dig sikkert og præcist såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har flair for og evner sagsbehandling
  • Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel og anerkendende i din tilgang til andre
  • Du er indstillet på en travl hverdag
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider (aften/nat/weekend/helligdage – herunder jul/nytår)
  • Du har kørekort


Vi tilbyder

  • Gode og erfarne kolleger
  • Et interessant arbejdsfelt
  • Faglig vejledning
  • Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
  • Supervision og sundhedsordning
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt humør på arbejdspladsen


Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst eller Tjenestemandsloven afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet samt aftale om løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere ansat til udførelse af ”fodlænkearbejde”.

Ansættelsesområdet for overenskomstansatte er Danmarks fængsler og for tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Nordjyllands arrester og tilsyn, Fodlænken Aalborg, Paludan Müllersvej 82, 2. sal, 8200 Aarhus

Alle 3 stillinger er på 37 timer.

Den faste stilling er med tiltrædelse den 1. maj 2026. De to tidsbegrænsede barselsvikariater er med tiltrædelse den 1. juni 2026.



Om os

Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 41 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere og en faglig koordinator. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.

Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under Nordjyllands arrester og tilsyn.



Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 10. marts 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 16. marts 2026. Samtalerne afholdes på Paludan Müllersvej 82, 2. sal, 8200 Aarhus.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fodlænkeenheden ved enhedsleder Lærke Lauritzen, 7255 8950 eller Enhedschef Mette Olesen, 7255 7624.






Ansøg her

Retur til søgning