Ny søgning

Socialrådgiver til Distriktspsykiatrien Roskilde FACT bostedsteam

Har du lyst til at arbejde recoveryorienteret i et tværfagligt team, hvor fleksibilitet, samarbejde og faglig udvikling er i centrum? Så er du måske vores nye socialrådgiver i Distriktspsykiatrien Roskilde, som supplement til de 2 dygtige socialrådgivere vi i forvejen har.


Om stillingen

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og er til besættelse pr. 1. maj 2026 eller snarest mulig.

De seneste fire år har vi implementeret F-ACT-modellen i vores distriktspsykiatri, og fra 1. september 2024 er vi startet med at tilbyde integreret dobbeltdiagnosebehandling (IDD). F-ACT-modellen giver mulighed for en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad møder patienten i eget nærmiljø, og hvor indsatsen kan intensiveres i ustabile perioder. I sådanne faser løfter hele teamet i fællesskab opgaven med at stabilisere patienten. Recovery-perspektivet er et bærende element i vores arbejde.

Vi er aktuelt i gang med at udvide vores bostedsteam, som primært er et udkørende team. Omkring halvdelen af samtalerne foregår på bosteder, men vi tilbyder også virtuelle og ambulante samtaler. Et tæt og respektfuldt samarbejde med bostederne prioriteres højt, herunder løbende sparring og forventningsafstemning.

Teamet samarbejder tæt med kommuner, rusmiddelcentre og socialpsykiatrien, og vi vægter det tværsektorielle samarbejde højt. Teamet arbejder også med retslige patienter og består af flere faggrupper: overlæge, psykolog, sygeplejersker, pædagog, socialrådgiver, sekretærer og peermedarbejder.

Foruden tilknytning til bostedsteamet, er hensigten med stillingen også, at der vil være en supporterende rolle i vores FACT ældreteam, 1 dag om ugen. Vi har ligeledes periodevis behov for hjælp til at understøtte implementering af projekter, fx integreret dobbeltdiagnosebehandling, hvorfor en interesse for at koordinere tværgående projekter påskønnes.

Onboarding

Vi arbejder aktivt med onboarding, herunder introduktionsprogram, mentorordning, sparring med socialrådgiverkolleger og planlagte samtaler med nærmeste leder. Der er god plads til spørgsmål, sparring og faglig støtte i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

Som socialrådgiver i F-ACT bostedsteamet/ældre vil dine opgaver fx omfatte:

  • Bidrage med socialfaglige perspektiver i det tværfaglige samarbejde med sygeplejerske, læge, psykolog mm. Herunder råd, vejledning/sparring i forhold til lovgivning, sagsbehandling, frivillige organisation og kommunal organisering, der måtte have betydning for behandling og den recoveryorienteret indsats.
  • Deltagelse i SPS-samarbejde med Faxe og Køge Kommune
  • Sparring omkring statusattester
  • Samarbejde om at afholde og afvikle koordinerende indsatsplanmøder (KIP)
  • Eventuel koordinerende funktion i IDD-samarbejdet
  • Rådgivning og vejledning om socialpædagogisk støtte, beskæftigelse, økonomi m.m.
  • Udarbejdelse af sociale udredninger, deltagelse i netværksmøder og styrkelse af samarbejdet mellem region og kommune
  • Varetage kontaktpersonsrolle, når dette er relevant

Qua teamets mange forskellige opgaver og tværfaglige samarbejde, er det ikke muligt kun at arbejde monofagligt med ’klassiske’ socialrådgiveropgaver. Vi søger en som både har interesse for de mere klassiske opgaver, men også ønsker at bidrage til den mere nære patientkontakt i fællesskab, samt måske har interesse for at koordinere på tværs af vores teams.

Dine kvalifikationer

Vi søger en uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra en lignende stilling eller fra kommunalt myndighedsarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere din arbejdsdag
  • Har interesse for recovery-orienteret arbejde og patientinddragelse
  • Trives i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Har erfaring med eller kendskab til myndighedsarbejde på voksen-/specialområdet
  • Har kendskab til VUM (en fordel)
  • Har kørekort til personbil (krav, da stillingen er udkørende)

Vi samarbejder primært med kommunerne Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Faxe og Stevns, men der kan også være patienter fra andre kommuner.

Vi tilbyder

  • En engageret og fagligt stærk personalegruppe med højt til loftet
  • Fokus på trivsel, supervision og et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling, sparring og tværfaglige konferencer
  • Høj grad af selvstændighed og medindflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag
  • En arbejdsplads, hvor vi passer godt på både patienter og hinanden, og hvor dialog, empati, ro – og plads til smil og humor – er vigtige elementer i hverdagen

Yderligere informationer

Lyder ovenstående interessant, så hører vi gerne fra dig både med ansøgning eller evt. en forudgående kaffeaftale, hvor du kan høre mere.

Har du lyst til at tale med den daglige ledelse, er du ligeledes velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Rune Melballe Bonde på tlf. 24603509 – mail: rmeb@regionsjaelland.dk

Eller

Oversygeplejerske Asbjørn Arbøll Andersen på tlf. 93568536 – mail: asand@regionsjaelland.dk

Eller

Ledende Specialpsykolog Rikke Jakobsen på tlf. 24982341, mail rjako@regionsjaelland.dk¨

Samtaler 25. marts 2026 i Distriktspsykiatrien Roskilde, Havnevej 7, 4000 Roskilde.

Ansøgningsfrist 15. marts 2025

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her

Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Øst:
Distriktspsykiatrien arbejder ud fra F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen og består af 4 FACT teams (ca. 65 medarbejdere) som tilbyder ambulant udredning og behandling af borgere med psykiske lidelser. City teamet dækker Roskilde kommune imens de 3 andre teams dækker hele Psykiatrien Øst fra Faxe kommune og helt op til Lejre. Det gælder Ældreteamet, målrettet borgere over 70, det Affektive team, målrettet bipolare lidelser og Bostedsteamet som er specialiseret i behandling på bosteder.

Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.






Ansøg her

Retur til søgning