Brænder du for at gøre en forskel for voksne med funktionsnedsættelse? Trives du i en hverdag, hvor faglighed, struktur og godt kollegaskab går hånd i hånd? Elsker du et arbejde hvor du skal bruge en større andel af din arbejdsuge på skriftligt arbejde, være undersøgende og træffe afgørelser? Så er det måske dig vi søger som barselsvikar i Myndighed Handicap og Socialpsykiatri, Vejen Kommune.
Om os
Myndighed Handicap og Socialpsykiatri består af i alt 19 socialrådgivere i et voksenteam og et børnehandicapteam. Du bliver en del af børnehandicapteamet, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med afsæt i Barnets Lov og Serviceloven. Teamet varetager sager efter barnets lov §§ 86, 87 og 89 og servicelovens § 97 og § 100, hvor du som barselsvikar få ansvar for opgaver efter Servicelovens § 97 (ledsagerordning) og § 100 (kompensationsudgifter).
Vi er et engageret team på i alt 9 kolleger, der vægter faglig sparring, humor, samarbejde og en stærk fælles opgaveløsning. Vi arbejder målrettet med kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og en respektfuld tilgang til borgere og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver
Som barselsvikar vil du blandt andet skulle:
Behandle ansøgninger og træffe afgørelser efter Servicelovens § 97 og § 100
Indgå i tæt dialog med borgere, samarbejdspartnere og andre relevante fagpersoner
Sikre lovmedholdelighed, tydelig dokumentation og struktureret sagsbehandling
Bidrage positivt til et godt og udviklende arbejdsmiljø i teamet
Indgå i teamets faglige sparring og løbende udvikling af praksis
Vi søger dig, der…
har interesse for handicapområdet og har lyst til at arbejde med ledsagelse og kompensationsydelse
trives i en hverdag med både planlagte opgaver og uforudsete henvendelser
trives i at arbejde selvstændigt, og er nysgerrig på lovgivningen/vejledninger samt principmeddelselser
er struktureret, kan holde overblik og har sans for detaljer
sætter en ære i at levere fagligt solide afgørelser og fastholde en god borgerkontakt
trives med at være i myndighedsrollen og kunne tage ansvar
bidrager aktivt til et positivt og stærkt kollegafællesskab
er nysgerrig, samarbejdsorienteret og klar til at lære nyt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med myndighedsarbejde, men det er ikke et krav. Vi sørger for grundig introduktion og løbende sparring.
Vi tilbyder
Et fagligt stærkt og hjælpsomt team
En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og kvalitet
En varieret hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde
Mulighed for faglig sparring, kompetenceudvikling og støtte fra erfarne kolleger
Fleksible rammer og en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden
Tæt og nærværende ledelse
Bliv klogere på din kommende arbejdsplads
Du kan læse mere om vores organisering her: https://vejen.dk/om-kommunen/kommunen/organisationsplan/
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lene Kristensen, Leder af myndighed Handicap og Socialpsykiatri på telefon 30 17 08 51. Send en sms for at aftale tidspunkt for at tale sammen.
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag, fx dokumentation for uddannelse.
Øvrige oplysninger
Timeantal: 35 - 37 timer pr uge
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest derefter
Ansættelsessted: Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup
Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes: Torsdag den 25. juni fra kl. 8.15
Straffeattest vil blive indhentet inden opstart
Vi indhenter reference forinden ansættelse. Det er derfor vigtigt, at du noter en relevant og seneste referencen på dit CV.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning




