Ny søgning

Ungerådgiver til Unge, Uddannelse og Familie – vær med til at gøre en forskel!

Brænder du for at støtte unge og deres familier i at lykkes? Ønsker du at arbejde i et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor trivsel, udvikling og samarbejde er i centrum? Så er det måske lige dig, vi leder efter!

Hos Team Myndighed 13+ i Assens Kommune søger vi en ungerådgiver.

Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse 1. marts eller hurtigst muligt derefter.

Om stillingen og Team Myndighed 13+ I Team 13+ arbejder vi med unge i alderen 13 år og op til 25 år – med afsæt i Barnets Lov og Den Kommunale Ungeindsats (KUI).

Vi har fokus på helhedsorienterede, forebyggende og tværfaglige indsatser, der skal styrke de unges trivsel og sikre vejen mod uddannelse og job.

Som ungerådgiver bliver du en central del af teamets myndighedsarbejde. Du vil blandt andet skulle:

  • Rådgive og støtte unge og deres familier
  • Udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser og barnetsplaner/ungeplaner
  • Udarbejde indstillinger til Ungdomskriminalitetsnævnet
  • Træffe afgørelser, iværksætte og følge op på indsatser
  • Udarbejde og koordinere helhedsorienterede planer på tværs af fagområder
Vi arbejder systematisk med ICS-metoden, der sætter den unge i centrum og skaber et solidt afsæt for målrettede og individuelle indsatser.

Om os Team Myndighed 13+ er en del af afdelingen Unge, Uddannelse og Familie, som også rummer:

  • Familiebåndet, et tværfagligt team med socialrådgivere, familiebehandlere og sundhedsplejersker
Vi arbejder tæt sammen – på tværs af fagligheder og med de unge, deres familier og netværk – for at skabe skræddersyede løsninger, der understøtter den enkeltes udvikling og livsvej.

Vi arbejder også med indsatser der går på tværs af forvaltninger, samt helhedsorienterede planer, for at koordinere og sikre det tværfaglige samarbejde omkring en ung og dennes familie

Vi tilbyder dig
  • Et meningsfuldt og afvekslende job med mulighed for opstart snarest muligt
  • Et engageret og hjælpsomt team, hvor vi er opmærksomme på hinanden, og der er fokus på trivsel og psykologisk tryghed
  • Faglig sparring, tværfagligt samarbejde og mulighed for kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, tillid og fleksibilitet
  • En arbejdsplads, hvor idéer og nytænkning er velkomne
  • en mentor ved opstart, som er med til at sikre, at du lander godt i dit nye job
Hvem er du Vi søger dig, der:

  • er uddannet socialrådgiver
  • brænder for arbejdet med unge og vil være med til at skabe håb, retning og udvikling
  • har erfaring med myndighedsarbejde og kendskab til Barnets Lov – men vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet og motiveret
  • er struktureret og har god planlægningsdisciplin – både i kalender og DUBU
  • trives i en hverdag med mange bolde i luften og holder overblikket, også i travle perioder
  • tænker helhedsorienteret og er nysgerrig på egen og andres praksis
  • er en holdspiller med stærke samarbejdsevner og en positiv tilgang
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattest inden ansættelse.

Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Sacha Rosenkrands på tlf. 40 41 50 34.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 22. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt den 25. februar 2026 i Assens.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning