Brænder du for at hjælpe sårbare børn, unge og deres familier? Er du tydelig, nærværende, empatisk og struktureret? Så kan vi tilbyde dig et udfordrende og spændende job hos os i Familierådgivningen.
Vi søger én fast børne- og ungerådgiver til vores Ungeteam 1.
Lidt om os
Familierådgivningen er organiseret under Skole- og Kulturforvaltningen og opdelt i 5 teams, Modtagelsen, Børneteam (0-9 år), 2 Ungeteam (10-23 år) og Børnehandicap.
Alle teams understøttes derudover af vores sekretariat.
Netværksinddragelse
Vi er optaget af netværksinddragelse og dermed også netværksinddragende metoder, i særdeleshed familierådslagninger. Vi er bevidste om vigtigheden af, at der sker en systematisk inddragelse gennem hele sagsbehandlingen, der kan bidrage til nuancering af beslutningsgrundlaget og medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde mellem familierne og Familierådgivningen. Du kan som børne- og ungerådgiver forvente at komme til at holde mange familierådslagninger.
Modtagelsen
I Modtagelsen sagsbehandles alle underretninger i nye sager, hvorefter der tages stilling til det videre forløb, herunder igangsættelse af afdækning og børnefaglige undersøgelser. Modtagelsen foranstalter desuden støttende indsatser jf. barnets lov § 30, samt igangsætter sideløbende støtte jf. barnets lov § 32. Modtagelsen handler i akutte sager.
Baglandet - Børneteam og Ungeteam
Fælles for baglandet er, at der udarbejdes afdækninger og børnefaglige undersøgelser ligesom der træffes afgørelse, følges op og afsluttes støttende indsatser. Som en del af Børneteamet er der et lille Småbørnsteam, med særligt fokus på ufødte og spædbørn. I Ungeteamet træffes ligeledes afgørelse om ungestøtte.
Handicapteam
I Handicapteamet arbejdes der med børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Samt hvis forældrene modtager hjælp med afsæt i barnets eller den unges funktionsnedsættelse efter barnets lov kapitel 8.
Vores nye kollega:
- Er uddannet socialrådgiver og med erfaring i behandling af børne- og ungesager i henhold til Barnets Lov
- Har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og tør tænke i alternative muligheder
- Har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
- Kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
- Kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
- Har gode skriftlige og kommunikative kompetencer, og gerne med erfaring i at afholde møder
- Formår at være ydmyg overfor borgerens situation
- Har kørekort og egen bil.
Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed. Du har efter din oplæring mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis dette er foreneligt med driften.
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Vi vægter at faglighed og trivsel går hånd i hånd, hvorfor der løbende vil ske uddannelse i socialfaglige metoder, herunder familierådslagning. Vi anvender ICS, Signs of Safety samt DUBU. Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
Familierådgivningen vægter en bidragende kultur med tæt guidning og sparring.
Du vil modtage et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart, herunder mentorordning samt løbende sagsgennemgang med faglig leder. Der er mulighed for løbende sagssupervision.
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
Vores fælles værdier er:
- Ambitioner – Vi er modige nytænkende
- Resultater – Vi er professionelle med skabere
- Fællesskab – Vi er kompetente holdspillere
- Dialog – Vi er åbne samarbejdspartnere
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Det ugentlige timetal vil være 37 timer.
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. april 2026.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Yderligere oplysninger
Er der behov for uddybende oplysninger, kan det ske ved henvendelse til faglig leder for Ungeteam 1, Lene Roed Christensen på telefon 24 65 75 89.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 18. februar 2026 kl. 12.00.
Jobsamtaler vil blive afholdt mandag den 23. februar 2026 – mulighed for 2. samtale onsdag den 25. februar 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning




