Ny søgning

Fritidsvejleder

Hjælp børn og unge ind i meningsfulde fritidsfællesskaber

Begejstres du af at gøre en forskel for børn og unge, der ikke af sig selv finder ind i meningsfulde fritidsfællesskaber? Er du god til at finde løsninger på tværs af områder til gavn for den enkelte og med et stort fokus på empowerment af forældre og børn?  Så er det måske dig, vi søger til vores indsats omkring Aktiv Fritid.

Aktiv Fritid hører til i Fritids- og Idrætsafdelingen og er en indsats, der bygger bro til meningsfulde fællesskaber. Målgruppen er børn og unge mellem 6 – 18 år i hele kommunen. Du vil fungere som fritidsvejleder, der sammen med andre fagpersoner, guider børn og unge til at få et aktivt fritidsliv og du vil understøtte foreninger i deres arbejde med at inkludere og fastholde børn og forældre i fællesskaber.

Som vores nye fritidsvejleder vil du primært arbejde med individuel fritidsvejledning for børn og unge i alderen 6–17 år og deres familier. Indsatsen er håndholdt, relations baseret og tilrettelagt ud fra den enkeltes behov, ønsker og forudsætninger.

Blandt dine primære opgaver vil være:

  • Individuel fritidsvejledning og direkte støtte til børn, unge og familier, herunder dialog om behov, ønsker og bæredygtige fritidsvalg

  • Koordinering og kobling mellem familier, fagpersoner og relevante fritidstilbud, herunder praktisk støtte til opstart, tilmelding og opfølgning

  • Styrkelse af forældres viden og kompetencer for at understøtte deres børns deltagelse i fritidslivet

  • Samarbejde og sparring med aktører, der tilbyder eller understøtter fritidsaktiviteter til målgruppen, på tværs af forvaltninger, foreninger og andre civilsamfundsaktører

  • Administration og dokumentation i forbindelse med sager samt forvaltning af økonomisk støtte

Hvem er du? Vi forestiller os at du:

Har en relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. lærer, socialrådgiver, pædagog eller lignende

  • Har erfaring i arbejdet med børn, unge og familier i sårbare positioner

  • Har stærke kompetencer i relationelt arbejde, da det er en grundsten i jobbet

  • Brænder for at flere børn skal opleve værdien af et meningsfuldt fritidsliv

  • Trives i en håndholdt, relations båren indsats med høj grad af borgerkontakt

  • Har lyst og evne til at samarbejde bredt – både kommunalt og med civilsamfund og foreningsliv

  • Har gode kommunikative kompetencer og kommunikerer enkelt, relevant og forståeligt.

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og finder det relevant og tilfredsstillende at have styr på administrative opgaver

  • Møder opgaver og mennesker med tålmodighed, nysgerrighed og et fordomsfrit blik

Vi tilbyder et job med et selvstændigt arbejdsområde og handlefrihed kombineret med samarbejde og sparring. Arbejdstiden er fleksibel, men nogle af opgaverne vil naturligt ligge udenfor almindelig arbejdstid. Vi tilbyder et meningsfuldt job i et fagligt stærkt miljø, hvor engagement, samarbejde og et helhedsorienteret blik på barnet er i centrum. Du bliver en del af en energisk afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere. Du kommer til at indgå i et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om Kolding Kommune

Kolding Kommune er en visionær, udviklingsparat og økonomisk veldrevet kommune med ca. 94.000 indbyggere. Design og designtænkning er Kolding Kommunes DNA. Visionen ”Sammen designer vi livet” gennemsyrer kommunens strategier, tiltag og udviklingsområder og er sammen med tilgangen ”Borgerens Centrum” grundstenene i, hvordan vi driver radikal innovation, samskaber kommunen og fremtidens velfærd i en omskiftelig tid.

Hvem er vi?

Fritids og Idrætsafdelingen består af 17 medarbejdere og er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune. En forvaltning med engagerede medarbejdere, der betjener, udvikler og drifter fritids- og idrætsområdet, kommunens sundhedscenter, hjemmehjælp og plejehjem.

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som sætterne rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra Selvværd og Sammenhæng naturligt i dine arbejdsgange.

Det drejer sig f.eks. om vores fem leveregler, som står centralt i mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar

  • Det er borgerens plan/aftale

  • Gå borgeren i møde

  • Tal et sprog alle mennesker forstår

  • Sæt fællesskabet i spil

Men allervigtigst skal vi altid se borgerne som hele mennesker og ikke kun være nysgerrige på det, som vedrører vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og finde løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og en hel masse mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvaerdogsammenhaeng.dk

Løn: I henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Fritids- og idrætschef Morten Hoff tlf. 2046 9299 eller Aktiv Fritid konsulent Hanne Flaskager Stentoft tlf. 2399 9803.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 1. marts 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes torsdag den 12. marts 2026 evt. anden samtale den 20. marts 2026.

Arbejdssted: Fritid og Idræt, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

01-03-2026

Kategori

Kultur & fritid

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Morten Hoff 

Fritids- og Idrætschef

Hanne Flaskager Stentoft 

fritidsvejleder









Ansøg her

Retur til søgning